0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
Wine & Delights - we serve moments

Livet består af øjeblikke. Hos Wine & Delights har vi en filosofi om, at man skal samle på de gode. Og hvorfor ikke skabe dem selv? 
En dejlig middag eller en afslappet snak akkompagneret af et godt glas vin kan være ét af disse øjeblikke. Et lille moment, som man kan samle på, gemme og leve på - længe efter, at det er slut. Hos Wine & Delights vil vi gerne være med til at servere disse øjeblikke - og få dem til at vare meget længere end bare et øjeblik. Det er denne mission, vi har bygget vores forretning op omkring.

Wine & Delights blev stiftet i 2017 af Jacob P. Wind og Mikael Hansen. Vi er vinelskere, men anser ikke os selv for at være eksperter indenfor vin (omend vi ved en del). Til gengæld genkender og værdsætter vi god smag og kvalitet, når vi møder det. Og det er præcis, hvad vi gerne vil give videre. Du finder de gode flasker i vores webshop eller i vores vin butik i Haderslev.

Smag er individuelt, og derfor kan en prisvenlig flaske vin være en lige så god investering som en dyr flaske. En god flaske vin er den, du nyder at drikke.
Derfor er vores erklærede mål altid at kunne give vore kunder et kvalitetsprodukt - uanset prisen. 

Wine & Delights går direkte til vinproducenterne i Italien og Spanien, og gennem grundig research finder vi sammen med dem de rette vine til vore kunder.
Vi tager kun vine hjem, som vi selv har smagt. På den måde sikrer vi en høj kvalitet. Den direkte kontakt og tætte samarbejde med vinproducenterne giver os de bedste forudsætninger for at udvælge de bedste vine og de bedste kvaliteter til de helt rette priser til gavn for vores kunder. 

Vores sortiment omfatter pt. et udvalg af rødvine, hvidvine, rosévine og dessertvine fra hhv. Italien og Spanien, samt lækkerier fra Italien og Danmark. Vi vil løbende udvide og udvikle sortimentet for fortsat at kunne servere ægte, helstøbte og velsmagende øjeblikke. 

Wine & Delights sælger til private og virksomheder, og du er altid velkommen til at besøge os i vores vinbutik i Haderslev.

Husk at vin smager bedst i godt selskab. 
Nyd øjeblikket!